Finanskrisen gør danskere til »eneboere«

19. februar 2013 16:57 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Finanskrisen gør danskere til »eneboere«
Billede mangler

For 25 år siden bestod 600.000 danske husstande af kun én person. I dag er det tal steget til over én million, og det skyldes ifølge en velfærdsforsker en kombination af flere kriser i det danske samfund.

 

Især den nuværende finanskrise, som presser mange unge til at tænke på alt andet end børn, får skylden. Ifølge Forbrugerrådet koster det 750.000 kroner fra barnet kommer til verden, til det fylder 18 år.

»Udviklingen skyldes først og fremmest, at de unge i dag venter længere med at få børn end for 25 år siden, og at de ældre, som måske har været igennem en skilsmisse og nu bor alene, tøver med at flytte sammen, hvis de finder en ny partner. De har måske råd til at vente med at flytte sammen, fordi de ikke har fælles børn, og det betyder, at husstandene ikke er så tæt befolket i dag som tidligere,« siger seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

En ny boligopgørelse fra Danmarks Statistik viser, at næsten hver femte dansker bor alene, og at 39 procent af alle husstande består af kun én person.

Ærø topper listen over kommuner med den højeste andel af husstande med én person, og bare ni kommuner har en andel af »eneboere« under 30 procent.

Alle ni kommuner er enten naboer til Aarhus Kommune eller ligger rundt om København, og med 23 procent har Egedal Kommune i Nordsjælland den laveste andel.

Ifølge Mogens Nygaard Christoffersen skyldes udviklingen også en ændring af alderspyramiden, som går tilbage til industrialiseringen fra midten af 1800-tallet til anden halvdel af 1900-tallet.

»Ændringen betyder, at vi i dag har relativt flere ældre, og vi ved jo, at der blandt de ældre er mange enlige, da mændene falder tidligere fra end kvinderne. Danmark har fået det, man populært kalder en ældrebyrde. Den går helt tilbage til de ændringer, der skete i samfundet under industrialiseringen,« forklarer Mogens Nygaard Christoffersen.

Finanskrisen og det faktum, at der bliver stadig flere husstande med kun én person, er ikke godt for den fødselskrise, Danmark befinder sig i, understreger velfærdsforskeren.

»Finanskrisen i øjeblikket har en stor betydning for, at mange udsætter det at få børn. De årgange, der i dag primært vil have børn, er i forvejen små årgange på grund af krisen i 1980erne, da der blev født relativt få. Så det er altså en effekt af flere kriser, som gør, at vi i dag har et meget lavt fødselstal. De unge i dag vil først have deres økonomi i orden, inden de tør stifte familie,« forklarer Mogens Nygaard Christoffersen, der er sikker på, at udviklingen vender.

»Når den nuværende krise er overstået, tror jeg, de unge vil forsøge at indhente det forsømte. Men der vil være nogen, der er blevet for gamle, og i dag er der i forvejen mange, som bliver født ved hjælp af facilitetsbehandling.«

Opgørelsen viser, at gennemsnitsalderen i enpersonshusstande er 56 år, og at den højeste gennemsnitsalder findes i Dragør Kommune, mens Københavns Kommune har den laveste.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu