Finanslov: Ny pensionsskat rammer de fleste

5. november 2011 09:27 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Finanslov: Ny pensionsskat rammer de fleste
Billede mangler

Hvis regeringens finanslovsforslag omkring pensionsskat bliver vedtaget, rammer det langt bredere, end de fleste er klar over.
 
– Gennemskueligheden i pension er gene­relt så dårlig, at den nye skat vil være en overraskelse for de fleste, vurderer privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg over for Berlingske.
 
Regeringen forventer, at provenuet alene i de kommende to år bliver på 1,9 mia. kr. årligt. Det betyder en gennemsnitlig ekstrapris pr. pensionsopsparer på cirka 1500 kroner om året.
 
Den nye skat på pension kommer på grund af de overenskomstmæssige tvungne pensionsordninger til at ramme alle danskere med en pensionsopsparing.
 Justering af pensionen
Ifølge Kim Valentin kan det godt betale sig at justere sin pension i takt med de mange lovændringer, der er sket gennem årene.
– I takt med, at fordelene ved pensionsopsparing skrumper ind, skal man måske vende blikket mod at nedbringe gæld eller finde en billigere måde at få opsparingen forvaltet på, lyder hans råd.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu