Finansloven vedtaget

20. januar 2012 11:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Finansloven vedtaget
Billede mangler

Nu kører staten ikke længere på forventet efterbevilling. SRSF-regeringen har netop fået sin første finanslov vedtaget, Finansloven 2012.
Men det blev ikke med enstemmighed. Liberal Alliance valgte at trykke på den røde knap i stedet for den grønne, da afstemningen fandt sted. Og det er faktisk imod sædvane, at et i egne øjne ansvarligt parti stemmer imod Finansloven.
Tidligere var det kun Enhedslisten, der formastede sig til at stemme mod statens budget, men også her har situationen ændret sig. Partiet har med sine ni mandater fået så meget indflydelse, at de sad med ved den pæne del af bordet hele vejen gennem finanslovsforhandlingerne og endte med at blive det parti, der var med i flest delaftaler.
Venstre truede i løbet af forhandlingerne med også at stemme nej, men valgte dog at følge den skik, som der er i Folketinget. Nemlig at alle partier uanset enighed med den siddende regering bakker op om statens budget.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu