Finansminister Bjarne Corydon skal forklare gyldent håndtryk

14. marts 2012 12:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Finansminister Bjarne Corydon skal forklare gyldent håndtryk
Billede mangler

Den omsiggribende skandale i energikoncernen Dong bliver nu genstand for et åbent samråd i Folketinget.
 
Her skal finansminister Bjarne Corydon (S) give nogle langt klarere svar, end dem han leverede på et møde med Folketingets finansudvalg i går.
 
Det mener Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, der står bag samrådet.
“Vi har indtil nu fået en meget sporadisk orientering, og vi har bestemt behov for at få meget mere at vide og komme meget mere i dybden,” siger han til Newspaq.
 
Blandt andet vil DF’eren vide, hvor meget den nu afskediget direktør Anders Eldrup egentlig overbetalte sine bekendte. Men det skal også belyses, om de 17 millioner kroner, han angiveligt står til at modtage i gyldent håndtryk, kan blive rullet tilbage.
 
“Det er åbenbart, at hvis man som bestyrelse mener, at man har baggrund for at bortvise en direktør i hast, så må det jo være, fordi man har konstateret store uregelmæssigheder. Så giver det jo ingen mening bagefter at smide penge efter manden,” lyder det fra Kristian Thulesen Dahl.
 
Finansordføreren understreger, at der kan være jurisdiske forhindringer som kan gøre, at Eldrup kan beholde sine penge. Men sagen skal undersøges, understreger han.
 
Der er endnu ikke afsat en dato for samrådet.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu