Fire anholdte efter 23-årig blev skudt i brystet

19. marts 2013 05:42 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Fire anholdte efter 23-årig blev skudt i brystet
Foto: Politi.dk.

Københavns Politi har anholdt fire personer med bandeforbindelser, efter en 23-årig mand mandag aften blev ramt af skud i brystet på vejen Gadelandet i Brønshøj. Det oplyser den centrale efterforskningsleder Robert Jensen.

 

Den 23-årige klarede selv at komme til Bispebjerg Hospital, men blev senere overført til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han blev opereret. Den 23-åriges tilstand betegnes som stabil.

Ifølge den centrale efterforskningsleder har det 23-årige skudoffer umiddelbart ingen banderelationer.

Mandag eftermiddag blev der affyret skud i Bagsværd mod en 17-årig mand. Mindst fire skud blev affyret mod ham, idet han kom ud fra et pizzeria. Den 17-årige slap uskadt, mens tre skud ramte en parkeret bil.

Nogle timer senere var Bandidos-klubhuset på Kirkegade i Hvidovre målet for omkring ti skud. To biler på nabogrunden blev ramt, men ingen personer kom til skade.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu