Fire biler hamrer sammen: Morgentrafikken udfordres

11. januar 2017 07:38 | Af: Peter Koch

Politiet er på vej. Det samme er Vejdirektoratet.

Fire biler hamrer sammen: Morgentrafikken udfordres
De mange biler holder stille mellem Horsens N og Horsens V i sydgående retning. Foto: Vejdirektoratet.

Der har onsdag morgen været et trafikuheld på E45, Østjyske Motorvej, i sydgående retning. Uheldet er sket mellem Horsens N og Horsens V, i overhalingsbanen.

– Meldingen er, at der holder tre til fire biler i overhalingsbanen, fortæller  Khuram Shahzad, vagthavende ved Vejdirektoratet, til Newsbreak.dk.

Sydøstjyllands Politi er på vej til stedet, det samme er Vejdirektoratet, i form af en tavlevogn. Der forlyder på nuværende tidspunkt intet om, hvorvidt der er personskader.

– Men der er ikke sendt en ambulance afsted. Det kunne tyde på, at det kun er buler i metallet, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til Newsbreak.dk.

Venstre spor er spærret for trafik, indtil der er blevet ryddet op.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu