Fire måneders fængsel: Lagde nøgenbilleder ud af eks-konen

29. marts 2013 12:18 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Fire måneders fængsel: Lagde nøgenbilleder ud af eks-konen

En 41-årig mand er ve Byretten i Kolding blevet dømt fire måneders fængsel for blandt andet at lægge nøgenbilleder af eks-konen ud på Facebook.

 

Manden, der er fra en lille by nord for Vejle, blev idømt fire måneders fængsel for dels blufærdighedskrænkelse, dels for at have slået hende. Det sidste har manden dog benægtet og har derfor anket dommen.

Billederne af den nøgne eks-kone blev lagt på Facebook efter den 41-årige mand juleaftensdag sidste år kom i skænderi med konen.

Kvinden gjorde forholdet forbi og slog samtidig fast, at manden ikke måtte holde juleaften med hende og børnene.

Det fik den 41-årige til at lægge et par nøgenbilleder af hende ud på Facebook og samtidig opfordrede han sine venner til at kigge forbi hendes lejlighed for at få sex.

Ikke alle Facebook-vennerne synes om det forslag og én af dem tog kontakt til eks-parrets fælles teenagedatter og advarede om billederne af hendes mor på faderens profil.

Facebook har efterfølgende fjernet billederne fra det sociale medie.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu