Fischer skuffet over Ajax’ Europa-exit

22. februar 2013 08:46 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Fischer skuffet over Ajax' Europa-exit
Billede mangler

Stortalentet Viktor Fischer var ikke en del af den nervepirrende afslutning, da han blev skiftet ud efter 82 minutters spil. Derfor kunne han fra bænken se blandt andre Lasse Schøne få en rolle som skurk, da han sammen med Niklas Moisander stod for de afgørende Ajax-afbrændere fra straffesparkspletten.

Fischer var efter kampen skuffet ligesom sine holdkammerater, og den danske offensivspiller var ærgerlig over, at Ajax ikke havde marginalerne med sig i Rumænien.

– Vi startede virkelig godt, men vi fik et dumt mål imod os, og det andet mål var så heldigt. Sådan et scorer han aldrig igen, siger Viktor Fischer ifølge det hollandske site ad.nl.

– Selv efter 2-0 burde vi have scoret. Men det skete desværre ikke. Men lørdag skal vi være ovenpå igen. Søndag går det igen løs (mod Den Haag i Æresdivisionen, red.). Nu må vi satse alt på mesterskabet og pokalen, lyder det fra danskeren.

Ajax ligger i øjeblikket nummer to i den hollandske Æresdivision og er tre point efter førerholdet PSV Eindhoven. Der resterer 11 spillerunder i den hollandske turnering.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu