Fischer tæt på at forlænge med Ajax

4. februar 2013 18:03 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Fischer tæt på at forlænge med Ajax
Billede mangler

Mange klubber er ude efter danske Viktor Fischer, men det kan meget vel ende med, at han forlænger sin nuværende kontrakt med Ajax Amsterdam.

 

– Vores forhandlinger om forlængelse går rigtig fint. Jeg forventer, at det kommer på plads inden længe, siger Viktor Fischer til sporten.dk

– Jeg ved ikke, hvornår det bliver. Men hvis alt går, som det skal, så kan det blive meget snart, siger den 18-årige offensivspiller.

Viktor Fischer siger, at han gerne bliver i Ajax for sin udviklings skyld.

Som ungdomsspiller var han i AGF og FC Midtjylland, men i 2011 tog han springet og skiftede til de nuværende hollandske mestre.

De to parter har papir på hinanden til sommeren 2014, men Ajax ser gerne kontrakten forlænget til 2016.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu