Flere danskere kan være i skibsforlis

14. januar 2012 13:39 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Flere danskere kan være i skibsforlis
Billede mangler

Fire danskere er reddet væk fra det synkende krydstogtskib, der i aftes gik på grund ud for Italiens vestkyst.
Den danske ambassade i Rom tager sig nu af de chokerede danskere, fortæller souschef ved ambassaden Odd Sinding, som fortsat er i kontakt med de italienske myndigheder om danskere, der kan have været ombord på skibet.
“Lige nu har vi selvfølgelig meget fokus på de fire danskere, som er reddet, men arbejder også for at få oplyst, om der kan være andre danskere om bord. Det har vi ikke fået oplysninger om på nuværende tidspunkt, men vi kan omvendt heller ikke bekræfte, at det ikke er tilfældet,” siger Sinding til Newspaq.
Ambassaden hjælper de fire danskere med både fornødenheder som mad og tøj, men også med at få pas og papirer i orden, så de kan komme hjem til Danmark hurtigst muligt.
Mindst tre er døde og over 30 mennesker er sårede efter ulykken. Det frygtes fortsat, at der kan være personer ombord på skibet, som er ved at synke.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu