Flere danskere lejer sommerhus

11. april 2013 09:45 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Flere danskere lejer sommerhus
Billede mangler

Der er blevet lidt mere morsomt at være dansker med et sommerhus, som skal lejes ud. I februar var der 14.000 overnatninger i udlejede feriehuse, og det er fire pct. mere end samme måned året før.

Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik. Heri kan man læse, at det først og fremmest er danskerne, som har givet sig i kast med at leje sommerhus. Omvendt er der et fald i antallet af bookninger for resten af året, og det lover knap så godt.

Andre tal fra Danmarks statistik vier, at der i februar blev der foretaget 967.000 overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem. Det er en stigning på tre pct. i forhold til den samme måned i 2012.

Cheføkonom os Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig er ikke i tvivl om, at muligheden for at leje ud er med til at holde hånden under sommerhusmarkedet, hvor der ellers er stor risiko for prisfald de kommende år.

»Sommerhusøkonomien via udlejning ikke har løbet bedre rundt end i mange år. Det skal ses i lyset af rekordlave realkreditrenter og prisfald på sommerhusmarkedet på gennemsnitligt mere end 20 pct. siden toppen,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

»Således kan en gennemsnitlig sommerhusejer blot ”nøjes med at udleje sit sommerhus i omegnen af 10 uger om året for at få dækket udgifterne ind, såfremt sommerhuset er finansieret via afdragsfrit rentetilpasningslån, og sommerhuset udlejes til 5.000 kroner pr. uge,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu