Flere får brev fra dronningen

14. februar 2013 12:08 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Flere får brev fra dronningen
Billede mangler

I Danmark er der nu over 1.000 personer, der har rundet et meget skarpt hjørne, nemlig de 100 år.

 

Per 1. januar 2013 kunne Danmarks Statistik tælle 1.000 personer, der var over 100 år. Ud af dem var 843 kvinder, mens kun 166 var mænd.

For 20 år siden var der kun 380 personer, der havde fejret 100 års fødselsdag, mens der tilbage i 1977 kun var 115 personer over de 100 år.

Danmarks ældste kvinde var ved Danmarks Statistiks optælling 109 år gammel, mens det mandlige modstykke var 108 år gammel. I går skrev favrskovposten.dk, at den 108-årige mand sov stille ind på et plejehjem den 6. februar. Det vides ikke, hvem der per dags dato er Danmarks ældste mand.

Borgere, der runder de 100 år, får traditionelt tilsendt en royal lykønskning fra dronning Margrethe på den store dag.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu