Flere har henvendt efter attantat på Lars Hedegaard

6. februar 2013 07:38 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Flere har henvendt efter attantat på Lars Hedegaard
Arkivfoto: Colourbox

Gårsdagens mordforsøg på Lars Hedegaard, hvor en endnu ukendt person troppede op foran Lars Hedegaards bopæl angiveligt iført en falsk postjakke og affyrede et skud mod den islamkritiske samfundsdebattør, har ført til en del henvendelser fra borgere.

 

– Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget en del henvendelser. Jeg kan ikke sige noget om, hvad de går på. Men vi arbejder selvfølgelig videre med det, vi har i løbet af morgenen, siger central efterforskningsleder ved Københavns Politi, Kristian Aaskov, til Berlingske Nyhedsbureau.

Henvendelserne fra borgerne har været for uspecifikke til, at politiet har »rykket på dem«. Politiet samler informationerne i løbet af morgenen og danner sig et overblik over henvendelserne.

Københavns Politi er særligt interesseret i en paryk og en rød jakke, som gerningsmanden formentlig har kastet fra sig under sin flugt.

Gerningsmanden er omkring 25 år og beskrives som 175-180 cm høj, almindelig af bygning og med et mellemøstligt eller sydeuropæisk udseende. Han har meget mørkt hår, der er halvlangt og let krøllet. Han talte dansk uden accent.

En af politiets teorier er, at mordforsøget skulle være politisk motiveret.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu