Flere kirkelukninger i fremtidens København

6. februar 2013 22:45 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Flere kirkelukninger i fremtidens København
Billede mangler

Det bliver nødvendigt at lukke endnu flere kirker i København.

 

Sådan lyder meldingen fra et af medlemmerne af Københavns Stiftsråd, der som omtalt i Berlingske onsdag har indstillet til biskop Peter Skov-Jakobsen, at han beder kirkeminister Manu Sareen (R) om at lukke 14 kirker i stiftet.

Stiftsrådet ønsker kirkerne lukket med udgangen af i år, og yderlige to kirker risikerer at blive taget helt ud af drift som sognekirker i 2013, således at 16 kirker kan ende med at dreje nøglen om senest til nytår.

Men ifølge rådsmedlem og formand for stiftets budgetudvalg, Torben Larsen, bliver det i de kommende 10, måske 15, år nødvendigt at tage yderlige 10 kirker ud af drift i den indre by og på broerne. Det skriver Berlingske torsdag.

Fremtidens befolkningsudvikling med flere ældre og færre folkekirkemedlemmer gør lukningerne nødvendige, mener han. Og står det til Torben Larsen, skal lukningerne sikre et mere aktivt kirke- og menighedsliv i de resterende kirker, ligesom de frigivne midler skal bruges til mere socialt arbejde.

– Vi er nødt til at få frigivet kirker og få samlet vores aktiviteter i færre kirker, siger han.

Ifølge Torben Larsen er det ikke for at spare, at der skal lukkes kirker.

– Det er bedre at bruge pengene på tro og mennesker end på bygninger og personale, siger han med henvisning til, at en kirke koster omkring tre millioner kroner årligt i drift, uden at præstelønninger er medregnet:

– Det sociale arbejde er en utrolig vigtig opgave, og kirken har en helt særlig forpligtelse til at tale de svages sag. Udviklingen i samfundet stiller endnu større krav til kirken i forhold til sociale opgaver.

Kirkeekspert Hans Raun Iversen, Københavns Universitet, forudser også flere kirkelukninger i Københavns Stift, »hvis udviklingen fortsætter som hidtil«. Han vil dog ikke sætte tal på, hvor mange sognekirker fremtidens København har brug for.

Han erkender, at folkekirken i hovedstaden er udfordret demografisk. Men han understreger, at kirken og ikke mindst politikerne kan gøre noget for at forhindre, at de må lukke flere kirker.

– Man kunne gøre flere kirker til lejlighedskirker, der kun bliver brugt, når der er brug for dem. Man kunne også overveje flere frivillighedskirker, hvor frivillige står for dem, men får hjælp til vedligeholdelse fra staten, forklarer han.

Han mener også, at såkaldt differentieret kirkeskat kan være med til at sikre kirkerne.

– Hvis kirkeskatten blev betalt til de enkelte sogne, som så selv kunne råde over den, ville det give et helt andet lokalt engagement. Folk ville kunne se, hvad pengene blev brugt til. Det kunne for eksempel være, at deres kirke trængte til vedligeholdelse, siger han.

Det er uklart, hvad der skal ske med kirkerne, når de lukker. Men da mange af dem tilhører Kirkefondet, er det op til fondet at afgøre deres skæbne. Ifølge generalsekretær Morten Skrubbeltrang kan de ende med at blive brugt af frikirker, blive overdraget til andre kirkelige formål eller til sociale formål, sådan som det skete, da Sjælør Kirke blev lukket i 2009 og solgt til KFUM-spejdere.

De kan også ende med at blive solgt til kommercielle formål.

– Men vi vil ikke bare sælge til højestbydende, fastslår Morten Skrubbeltrang:

– Vi vil tillade os at sortere, ikke alt er lige godt at få ind i en kirke.

Han vil ikke afvise, at det i nogle tilfælde kan være bedst at rive kirker ned.

– Det, synes jeg, principielt er ok. For os er kirken ikke en statisk bygning, der skal stå til evig tid. Hvis der ikke længere er folk til at bruge kirken, må vi rydde op efter os, siger han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu