Flere konkurser i vente sommeren over

2. juli 2012 20:50 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Flere konkurser i vente sommeren over
Billede mangler

Antallet af konkurser steg i juni måned ifølge nye tal fra analysevirksomheden Experian – en god start på året er vendt til negativ udvikling.
 
Begyndelsen af 2012 så lys ud med mange gode indikationer i nøgletallene. Men nu vier helt nye tal at de gode takter er vendt og danske virksomheder går en kølig sommer i møde målt på økonomien.
 
– Vi ser en stigning i antallet af konkurser på 4 procent i juni. Ingen signifikant udvikling, men dog en indikation af, at virksomhederne endnu ikke kan slække på de forholdsregler, der er sat i værk for at modstå tab. Likviditeten er under pres, og virksomhederne lever fortsat med store risici, siger kommunikationsdirektør Kim Bach, Experian.
 
Ifølge Dansk Erhverv viser den sæsonkorrigerede udvikling fra maj til juni 2012 en stigning på hele 7 procent.
 
– Og så taler vi om anden måned i træk med stigende konkursomfang. Især de små og mellemstore virksomheder sidder i en dobbelt skruestik. Dels rammes de af den generelt svage efterspørgsel på hjemmemarkedet, og dels oplever de særdeles vanskelig adgang til kredit og likviditet, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Erhverv.
 Syd og Nordjylland skiller sig ud
Som eneste landsdele har der i det forløbne år været flere konkurser i Sydjylland (+2,7 pct.) og Nordjylland (2,0 pct.) end året før.
 
– I store dele af Jylland er detailhandlen presset af grænsehandel, og industrien mærker, at det tyske marked er gået lidt ned i fart. Samtidig peger både flyttemønstre og erhvervsaktivitet ind mod de større byer, hvilket kan være årsagen til, at Østjylland omvendt oplever fald i konkursomfanget, siger Bo Sandberg.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu