Flere medier: Trepartsforhandlinger er aflyst

8. juni 2012 12:47 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Flere medier: Trepartsforhandlinger er aflyst
Billede mangler

Trepartsforhandlingerne er brudt sammen og aflyst, efter Dansk Metal har meldt ud, at de ikke vil være med til at afskaffe helligdage, erfarer TV2 News og Politiken.
Sammenbruddet kommer efter, at Dansk Metal sent torsdag aften meddelte finansminister Bjarne Corydon (S), at de ikke vil være med til at afskaffe hellig- eller feriedage som led i en trepartsaftale.
En udmelding, som finansministeren var meget overrasket over at få.
– Det er korrekt, at vi har skulle være i forhandlinger, men det er overraskende, at Dansk Metal kommer med den her konklusion i går aftes, siger finansminister Bjarne Corydon (S) og tilføjer:
– Det tror jeg også, man vil være enig i fra Dansk Metals side. Det er en ny, klar melding, der gør forhandlingerne væsentlig vanskeligere.
Finansminister Bjarne Corydon har ikke endeligt bekræfte, at trepartsforhandlingerne er brudt sammen. Han ventes at komme med en ny udmelding i sagen ved middagstid, erfarer Ritzau.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu