Flertal vil stadig gøre noget ved trængslen

23. februar 2012 09:38 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Flertal vil stadig gøre noget ved trængslen
Billede mangler

Betalingsring eller ej – der skal gøres noget ved trængslen på vejene i København, siger et flertal af danskerne. Det skriver Berlingske.
En ny Gallup-måling viser, at et flertal på 54 procent af danskerne vil have politikerne til at gribe ind over for de mange biler, der skaber trængsel på vejene i København.
Regeringen gjorde dog klogt i at droppe en betalingsring, svarer flertallet, men politikerne slipper ikke for at gøre noget ved biltrængslen i og omkring København. Kun 24 procent siger i målingen, at det ikke er nødvendigt.
Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke (S) lover, at regeringen allerede i denne valgperiode vil gøre noget ved biltrængslen i hovedstadsområdet.
“Det gør der, for det er vi meget optaget af. Som samfund skader det vores konkurrenceevne, at vi holder i kø på vejene,” siger Magnus Heunicke til Berlingske og nævner en havnetunnel og GPS-baserede vejafgifter som eksempler på mulige tiltag.
Han vil dog først lægge sig fast på konkrete tiltag, når den såkaldte ‘trængselskommission’ kommer med forslag til næste år.
Venstre vil ikke give tilsagn om, at de vil løse problemet med de mange biler.
“Det der med at stikke folk blår i øjnene med, at der kommer en havnetunnel og alt muligt andet, er jeg ikke til. Jeg lover ikke noget,” siger hovedstadsordfører Martin Geertsen til avisen.
Kilde: Berlingske

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu