Flygtningehjælp: Vi er utroligt lettede

25. januar 2012 10:23 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Flygtningehjælp: Vi er utroligt lettede
Billede mangler

Efter tre måneders usikkerhed er Dansk Flygtninghjælp lettede over, at deres medarbejdere nu er på fri fod.
Danske Poul Hagen Thisted og amerikanske Jessica Buchanan, der begge arbejder i Dansk Flygtningehjælps minerydningsafdeling i Somalia, er blevet befriet fra deres fangenskab hos somaliske gidsler.
Og befrielsen vækker begejstring.
“Vi er utroligt lettede, og vi er utroligt glade over, at Poul og Jessica ikke er i fangeskab længere. Vi er utroligt glade for at høre, at de efter omstændighederne har det godt,” siger Ann Mary Olsen, chef for Dansk Flygtningehjælps internationale afdeling, til Newspaq.
Dansk Flygtningehjælp ved endnu ikke, hvornår Poul Hagen Thisted vender hjem til Danmark.
“For det første skal de komme sig over at være ude, og så skal de gennemgå nogle forskellige undersøgelser. Derfor ved vi endnu ikke, hvornår de kommer hjem,” siger Ann Mary Olsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu