Flypassagerer evakueret fra brændende fly

15. marts 2013 10:06 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Flypassagerer evakueret fra brændende fly
Billede mangler

67 passagerer måtte evakueres fra et KLM-fly i Aalborg Lufthavn tidligt fredag morgen, inden flyet rullede ud på startbanen.

 

Ifølge salgs- og markeringsdirektør i lufthavnen, Rikke Mølgaard, stod der røg og flammer ud af den ene motor, da flyet varmede op.

»Vores ground-personale så røgen og flammerne. De kaldte straks piloten, og man afbrød selvfølgelig det hele og fik alle passagerer ud,« fortæller hun.

Dog var der intet dramatisk over hændelsen, understreger direktøren, og flammerne gik ud af sig selv, selv om brand- og redningspersonalet stod til rådighed.

»Passagererne gik ned af den almindelige trappe. Ikke noget med slisker eller nødudgangen. De forlod flyet stille og roligt,« forklarer Rikke Mølgaard.

Passagererne, der skulle have fløjet til Amsterdam med det uheldsramte fly, bliver nu ombooket, lyder det fra lufthavnen, og KLM sender et større fly, så alle rejsende kan komme med middagsafgangen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu