FN-chef får adgang til uroplagede Homs

7. marts 2012 19:02 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
FN-chef får adgang til uroplagede Homs
Billede mangler

FN’s humanitære leder, Valerie Amos, er i det hårdt ramte Syrien for at appellere til den syriske regering.
Sammen med Syrisk Røde Kors har hun fået adgang til den oprørske bydel Baba Amr i Homs, skriver bbc.co.uk.
Hun tog dertil efter et besøg hos syriske embedsmænd onsdag.
På trods af et stigende internationalt pres har den syriske regering indtil nu forhindret nødhjælpsarbejdere i at yde nødhjælp til bydelen Baba Amr.
Hjælpearbejdere har ventet siden fredag på at få adgang til distriktet. Og Syrisk Røde Kors har endnu ikke været i stand til at levere nogen form for støtte.
Den hårdt plagede bydel er blevet udsat for ugers bombardementer af regeringsstyrker.
Det folkelige oprør mod præsident Bashar al-Assad begyndte i marts måned sidste år.
Og FN melder om 7.500 døde som følge af volden i Syrien de seneste 12 måneder.
Kilde: bbc.co.uk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu