FN: Langt over 7.500 døde i Syrien

28. februar 2012 20:07 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
FN: Langt over 7.500 døde i Syrien
Billede mangler

Præsident Assads militærtropper har myrdet langt over 7.500 civile syrere.
Sådan lyder en ny vurdering nu fra FN, der tidligere har været ude med tal omkring 5.000.
Alt imens dødstallet på den vis stiger eksplosivt, kalder det internationale samfund igen i dag på et stop for volden i landet. Men forsøget på at øge presset på Assad ser ikke ud til at have nogen effekt. Alene i dag er mindst 25 mennesker dræbt.
FN vurderer nu, at normen i landet er, at 100 mennesker dagligt mister livet under de blodige angreb, skriver Reuters.
Syriens militær sagde i december, at oprørerne selv har dræbt omtrent 2.000 soldater. Der er dog megen tvivl om rigtigheden af det tal.
De syriske oprørere har siden marts 2011 forsøgt at vælte præsident Assad fra magten. Præsidenten har lige siden forsøgt at slå oprøret ned ved at myrde sin egen befolkning, mens det internationale samfund gentagent har forsøgt at få ham til at stoppe overgrebene.
Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton beskyldte tidligere i dag Assad for at begå krigsforbrydelser.
Kilde: Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu