FN presser på for Guantanamo-lukning

23. januar 2012 17:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
FN presser på for Guantanamo-lukning
Billede mangler

Gennem årene har der været stor international kritik af basen Guantanamo på Cuba, og det blev modtaget med stor lettelse, da Barak Obama annoncerede lukning i forbindelse med sin overtagelse af præsidentembedet.
Lukningen af fangelejren er stadig ikke kommet, og det får nu FN’s menneskerettighedschef, Navi Pillay, til at kritisere USA kraftigt.
“Det er dybt skuffende, at der på ti-året for åbningen af Guantanamo og to-året for den annoncerede lukning, stadig ikke er sket noget,” skriver Navi Pillay i en pressemeddelelse.
Det er allerede tre år siden, at præsident Barak Obama slog fast, at den omstridte fangelejr på Cuba skulle lukkes inden for 12 måneder, men den står der stadig.
Navi Pillay kalder Guantanamo-lejren et klart brud på international lov og ret.
Over hundrede fanger sidder på den berygtede fanglejr, som USA oprettede som et led i krigen mod terror.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu