FN-udsendt skal presse for adgang til Syrien

7. marts 2012 11:24 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
FN-udsendt skal presse for adgang til Syrien
Billede mangler

På to dage skal en FN-udsendt overtale det syriske regime til at lade organisationen komme ind i landet og hjælpe den nødstedte befolkning.
Den udsendte Valerie Amos skal blandt andet besøge nogle af de ramte områder og tale med udenrigsminister Walid al-Moallem om muligheden for FN’s adgang til landet.
“Som ønsket af generalsekretæren er mit mål at opfordre alle parter til at tillade uhindret adgang for humanitære nødhjælpere, så de kan evakuere de sårede og levere essentiel nødhjælp,” siger Valerie Amos, der er undergeneralsekretær i FN’s humanitære råd og nødhjælpskoordinator, til CNN.
Alene i går blev 39 mennesker dræbt i Syrien, og heraf mistede de 23 i den besatte by Homs. Byen er gennem de seneste uger dagligt blevet udsat for bombardementer fra det syriske regime.
Syriske oprørere har i et år forsøgt at få afsat landets præsident Bashar al-Assad. På trods af utallige løfter om våbenhvile og stop for volden, samt omverdenens gentagne fordømmelse af samme, forsætter præsidentens regime sine voldsomme overgreb på befolkningen.
FN vurderer, at næsten 8.000 mennesker er døde under de blodige kampe. Det tal kan dog være langt større.
Kilde: CNN

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu