FNs chef ser lille chance for Syrien-dialog

1. marts 2013 18:16 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
FNs chef ser lille chance for Syrien-dialog
Syriens præsident, Bashar al-Assad. Arkivfoto.

SYRIEN: FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, mener, at der er en lille mulighed for, at regering og opposition i Syrien kan komme i dialog om en fredelig løsning på konflikten.

 

Reuters skriver, at generalsekretæren på en pressekonference i Genéve gav udtryk for, at der er »et lille vindue åbent«, og han opfordrede konfliktens parter i Syrien til at benytte denne mulighed.

Ban Ki-moon sagde videre, at han skal mødes med FNs fredsforhandler i Syrien, Lakhdar Brahimi, under private former i Schweiz lørdag for at diskutere konflikten.

»Der er et meget lille vindue med muligheder, som vi støtter stærkt og opfordrer parterne til at benytte, for denne mulighed kan meget snart lukke«, lød det fra Ban Ki-moon.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu