FOA vil have afstemning om afskaffelse af helligdage

20. maj 2012 23:44 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
FOA vil have afstemning om afskaffelse af helligdage
Billede mangler

Hvis store bededag samt yderligere en helligdag skal afskaffes kræver det lønmodtagernes accept mener FOA, der vil have afstemning.
 
Fagforbundet FOA er ikke klar til umiddelbart at sløjfe en eller to helligdage uden lønmodtagerne først er blevet spurgt. FOA-formand Dennis Kristensen mener nemlig, at lønmodtagerne allerede har betalt rigeligt i form af efterlønsreform og dagpengereform og enes fagbevægelsen, arbejdsgiverne og politikerne ved de kommende trepartsforhandlinger om at sløjfe store bededag, 2. pinsedag og/eller skærtorsdag, så skal det ske med lønmodtagernes accept.
 
– Bliver der tale om at afskaffe helligdage, så må lønmodtagerne også have ret til at stemme om det. Så skal vi lave en afstemning, som vi gør, når vi forhandler overenskomster, siger Dennis Kristensen til TV 2 Nyhederne.
 
Dermed kaster han grus i regeringens planer for de kommende forhandlinger. Men Dennis Kristensen er ikke ene med det synspunkt i fagbevægelsen:
– Jeg mener helt klart, at det skal til afstemning blandt vores medlemmer. Fordi vi har rigeligt betalt regningen en gang eller to gange i form af dagpengereformen og efterlønsreformen. Så det er ikke os, der skal betale den regning, siger Claus von Elling, leder af byggegruppen BJMF i København.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu