Fodbold-England i chok: Fabio Capello har sagt op som landstræner

8. februar 2012 21:08 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Fodbold-England i chok: Fabio Capello har sagt op som landstræner
Billede mangler

Fabio Capello efterlader dermed landsholdet uden træner kun fire måneder før EM-slutrunden i Polen og Ukraine.
”Efter et møde på over en time, blev Fabios fratrædelse accepteret, og han forlader posten som landstræner med øjeblikkelig virkning”, meddeler FA på deres hjemmeside.
 
Det er angiveligt utilfredshed over FA’s enerådige beslutning om at fratage John Terry anførerbindet, der har ført til Capellos opsigelse. Forleden lod han i utvetydige vendinger hele den engelske presse forstå, at han var lodret uenig i den beslutning hans nu tidligere arbejdsgivere havde truffet.
 
”Jeg vil gerne understrege, at både ved dagens møde og igennem hele hans tid som engelsk landstræner, har Fabio optrådt på en ekstremt professionel måde. Vi har accepteret Fabios opsigelse, og erkender, at det er den rette beslutning, siger FAs formand David Bernstein.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu