Fodbold er en sjælden afghansk succes

30. marts 2013 17:27 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Fodbold er en sjælden afghansk succes
Billede mangler

Det siger noget om et land, at børn er villige til at gå i fem måneder på bare fødder for at komme så langt væk som muligt.

 

The Observers beretning om to 13-årige fætres 6.000 kilometer lange vandring fra Afghanistan til Paris siger også noget om et land, hvor de første spor af en menneskelig kultur og civilisation kan spores tilbage til 3.000 år før Kristus, i dag ikke er et særligt civiliseret sted.

Fodbolden er en af få udviklinger, som det er værd at glæde sig over i Afghanistan, for der er bare ikke mange succeshistorier i det arrede land. Heller ikke sportsligt. Her er det ikke som på danske breddegrader givent, at der vil være fodbold til folket i år og næste år.

Det globale fodboldforbund, FIFA, har besluttet at intensivere støtten til Afghanistans spirende fodboldforståelse og den otte hold store liga, så den også kan afvikles i år.

Det er netop vedtaget af forbundets udviklingskomite, efter der er sat punktum for en langvarig evalueringsproces. Her blev samtlige af FIFAs tredjeverdensprojekter set efter i sømmene – de såkaldte Goal & Performance-projekter – som blandt andre har set flere krigshærgede afrikanske lande udvikle sig til fodboldmæssige kontinentalt vigtige aktører.

Spillet med den lille runde kan som intet andet forene. Det forklarer forfatteren og journalisten Steve Bloomfield.

»Fodbold er Afrikas store passion. Intet andet kan få en by som Lagos til at være helt stille i 90 minutter,« siger han.

Han var i fire år Afrika-korrespondent for The Independent og har skrevet bogen ’Africa United der fra en politisk sociologisk vinkel forklarer fodbolds betydning i Afrika.

»Sat på spidsen kan man sige, at mange afrikanske lande mangler en fælles kulturel identitet, og her træder fodbold ind som samlingspunkt. Det var ikke tilfældigt, at jeg klarede mig ud af en potentielt farlig situation i Sudan ved at sige, jeg kendte David Beckham. Fodbold kan åbne døre, man ikke regnede med. Eksempelvis har Elfenbenskystens landshold spillet en stor rolle i løsningen af landets borgerkrig.«

Lærer af Afrika

Samme proces er undervejs for fodbolden i Afghanistan, der ellers har trukket overskrifter for alt andet end sport i årevis.

Også her kan fodbold samle folk, og FIFA har et ansvar i den proces, lyder det fra FIFAs udviklingskomites direktør, Thierry Regenass.

»Vi skal udvikle fodbold alle de steder, vi kan. Det er et faktum, at FIFA tjener gode penge på verdensmesterskaberne, derfor har vi også et ansvar for at kanalisere dele af den indkomst tilbage til fodbolden, og i den proces kan vi drage nytte af vores afrikanske erfaringer andre steder på kloden.«

FIFA investerer 4,5 milliarder kroner i globale udviklingsprogrammer i perioden 2011 til 2014, og mens FIFAs indtægter er tidoblet i de sidste 15 år, så skyder fodboldforbundet i dag 50 gange så mange penge i fodboldmæssige udviklingsprojekter over hele kloden som i 1998.

Støttekronerne til Afghanistan er blandt andet brugt på en kunststofbane på Ghazi Stadion i Kabul. En åben sportsarena, der i årene med Taleban-regimet var et kig direkte ned i helvede med offentlige henrettelser. Et Afghanistans ’Killing Fields. Nu et ’Soccer Fields.

Da 4.000 mennesker i oktober sidste år kunne juble over afgørelsen af det afghanske mesterskab på det tidligere så forhadte stadion, var det på flere måder goddag til en ny tid.

Landets otte fodboldhold måtte rekruttere fodboldspillere via et reality program.

»Afghanistan er en af de mest overraskende succeser til dato. En liga afviklet over to måneder og af sikkerhedsmæssige årsager afviklet på kun ét stadion med spillere fundet ved hjælp af et tv-show lyder noget kulørt, men det fungerede og investorer og tv-kanaler er var begejstrede og er klar på en omgang mere,« siger Thierry Regenass.

FIFA-succeser i den 3. verden

De Sorte Løver – Etiopien

Etiopien har en lang tradition for fodbold og etablerede et af kontinentets første landshold i 1947 og medgrundlægger af en af Afrikas ældste fodboldturneringer.

CECAFA Cup er en regional turnering for landshold i det centrale og østlige Afrika, og Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, genlød af sang og jubel, da ’De Sorte Løver vandt pokalen på hjemmebane i 2004. En sjælden triumf for en nation martret af konflikt, hvor udbredelsen af håndvåben udgør både en trussel og en sikkerhed i dagligdagen.

I 2008 blev Etiopien smidt helt ud af kvalifikationen til VM i Sydafrika, fordi landets fodboldforbund brød de aftaler, der var indgået med FIFA for at få den etiopiske fodboldudvikling på ret kurs.

Efterfølgende accepterede det etiopiske fodboldforbund at følge FIFAs spilleregler og modtog efterfølgende flere støttekroner fra det globale fodboldforbund og effekten lod ikke vente på sig.

Etiopiens deltagelse ved januars African Cup of Nations ses som en af Afrikas helt store fodboldmæssige udviklingssucceser som ikke nødvendigtvist stopper her. Etiopien topper sin VM-kvalifikationsgruppe foran Sydafrikas forhåndsfavoritter.

De Blå Hajer – Kap Verde

Kap Verde med godt en halv mio. indbyggere har, siden landet blev løsrevet fra Portugal i 1975, været en kuriøs størrelse på FIFAs verdensrangliste som en arketypisk afrikansk prygelknabe, men den tid er forbi. Efter en fast placering på ranglisten nede omkring Bhutan og Salomonøerne har ’De Blå Hajer bidt sig fast i top 100 med en nuværende position som nummer 57, men for tre måneder siden var Kap Verde fremme som nummer 51.

Ikke før 2002 nåede Kap Verde frem til den egentlige afrikanske VM-kvalifikation og røg ud med et klippetungt plask til Algeriet, men her 11 år senere er det øgruppen, der har fat i den lange ende.

Kap Verde var den helt store overraskelse ved African Cup of Nations 2013 efter at have elimineret selveste Cameroun i kvalifikationen frem til kontinentets mesterskaber og nåede frem til kvartfinalerne.

Her blev Ghana endestationen, men Kap Verde trak sig med stolthed efter en kamp, hvor de kunne notere sig 16 afslutninger i kampen, heraf otte inden for rammerne, mod Ghanas otte skud med to inden for træværket. Uheldigvist for Kap Verde gik ingen af deres skud i nettet, hvorimod begge Ghanas forsøg inden for mål strøg ind.

»Kap Verde er endnu et eksempel på, hvad der kan udrettes i afrikansk fodbold, hvis der arbejdes strukturelt med ungdomsfodbold, og der bevares en rød tråd.«

Thierry Regenass

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu