Fodbolddrenge finder Jens Galschiøts hoved til H.C. Andersen-skulptur

17. april 2012 00:14 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Fodbolddrenge finder Jens Galschiøts hoved til H.C. Andersen-skulptur
Billede mangler

Tre unge drenge har fundet hovedet til en tre meter høj H.C Andersen skulptur i en sort sæk. Gerningsmanden undskylder over for kunstneren.

 

En gruppe på tre drenge har nok gjort sig store øjne, da de under en fodboldkamp pludseligt fandt et hoved, der normalt sidder på en tre meter høj skulptur i Odense centrum.

Under drengenes boldspil ryger bolden lidt væk, og da drengene vil hente bolden, støder de på en sort plasticsæk, erfarer Newspaq.

I sækken lå såmænd selvsamme hoved, som tidligere idag er blevet meldt stjålet fra en kunstneren Jens Galschiøts tre meter høje skulptur af Odense verdenskendte forfatter, H.C. Andersen.

Sammen med hovedet lå også en lille seddel fra den formodede gerningsmand, der signerer sig Jens 34, med skriften “undskyld, med venlig hilsen drengene”.

De tre drenge har i følge Newspaqs kilder nu returneret hovedet til Jens Galschiøt, der havde politianmeldt tyveriet.

Politiet har tidligere på aftenen udtalt til Newspaq, at de ikke vidste, om det var et kobbertyveri eller drengestreger. Det forsvandt fra skulpturen, der står på Flakhaven i Odense, i løbet af weekenden.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu