Fodboldspillere med andet i blodet end talent

15. marts 2013 13:44 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Fodboldspillere med andet i blodet end talent
Billede mangler

For nylig kom det frem, at den spanske læge Luis García del Moral tidligere har ageret ’medicinsk rådgiver for storklubben FC Barcelona i 2003-04-sæsonen. Det har ihvertfald fremgået af den officielle hjemmeside for det sports- og medicincenter, som del Moral har været tilknyttet. Samarbejdet er interessant, fordi Luis García del Moral nu er kendt som lægen, der i mange år hjalp Lance Armstrong og cykelholdet US Postal i amerikanernes massive omgang med bloddoping. I dag er del Moral bandlyst på livstid fra al sport af anti-dopingmyndighederne.

 

Den britiske avis The Telegraph konfronterede tidligere på ugen Barcelona med disse informationer, og svaret der kom tilbage lignede ikke en soleklar afstandtagen til den spanske læge. Godt nok oplyste Barcelona, at man ikke direkte havde haft Luis García del Moral på lønningslisten, men at klubben ikke kunne garantere, at del Moral ikke havde været tilknyttet som ekstern konsulent af deres medicinske afdeling eller individuelt af Barcelona-spillerne. Samtidig gjorde den spanske storklub det klart, at den sidenhen har kigget staben efter i sømmene og fået ryddet op.

De nye oplysninger og forbindelser til bloddoping strider imod det billede, der ofte fremstilles af fodboldsporten. Bloddoping er forbeholdt udøvere i mere ekstreme sportsgrene som eksempelvis cykelsporten. Offentligheden har ikke haft en fornemmelse af, at bloddoping ville have brugbar virkning for fodboldspillere. En opfattelse et flertal af aktive spillere, trænere og ledere i fodboldbranchen gerne har deltaget i at fastholde. Argumentet har været, at fodbold handler om talent, teknik og taktik, det forbedrer bloddoping ikke. Men det holder langt fra, fastslår flere eksperter.

»Bloddoping har en effekt for fodboldspillere, for det er jo i bund og grund også et spørgsmål om kondition. Det drejer sig om, hvor meget energi der kan flyttes rundt i kroppen. Selvfølgelig handler det også meget om teknik, men hurtighed og udholdenhed er mindst lige så afgørende,« siger Lars Arendt-Nielsen, der er professor ved Aalborg Universitet og én af verdens førende forskere i smerte, muskeltræthed og kroppens fysiologiske begrænsninger og reaktioner.

I den seneste tid er der løbende dukket informationer op om diverse klubber og spillere af samme karakter som den ovenfor om Barcelona. For eksempel skulle Real Sociedad fra 2001 til 2007 have haft tætte forbindelser til dopinglægen Eufemiano Fuentes. Da Fuentes var under afhøring i januar 2013 i forbindelse med ’Operation Puerto, fortalte han i øvrigt selv, at han også havde haft fodboldspillere som klienter. Tidligere har Fuentes ydermere antydet en viden om bloddopede spillere under EM 2008 og VM 2010, der i sidste ende kunne medføre, at Spanien ikke længere vil være verdens- og europamestre i fodbold.

Der tegner sig mere og mere et billede af, at det ikke kun er rytterne i cykelsporten, som finder bloddoping brugbar. Forklaringen er forholdsvis enkel, fortæller læge og ph.d. i human fysiologi Lars Nybo.

»Hele ideen med at bloddope sig er for at få en større blodvolumen. Så er der mere blod, der løber ind i hjertet, og det kan så pumpe mere ilt ud til de arbejdende muskler. Man får således en højere maksimal iltoptagelse,« siger Lars Nybo, der til dagligt er professor ved Institut for Idræt og ernæring på Københavns Universitet.

Lars Nybo vurderer, at det særligt er én type fodboldspiller, som ville kunne få gavn af bloddoping.

»Spillere med en force i et stort løbearbejde er dem, der ville kunne få mest gavn af denne form for doping, fordi de ville kunne dække en større del af banen. Jo mere teknik og finesse en spiller lever af, jo mindre ville han få ud af bloddoping. Det er sådan, at man i fodbold står stille eller går 40 til 50 procent af tiden, lunter 30 procent, og så løber spillerne kun højintenst i en lille del af kampene og en endnu mindre del er decideret sprint. Bloddoping ville potentielt være effektivt i forhold til de højintense løb,« forklarer Lars Nybo.

Tilbage i 1970’erne og i 1980erne var de fysiske krav til fodboldspillerne langt fra så høje som i nutidens moderne fodbold. I dag leverer fodboldspillere i kamp over en tredjedel mere højintensivt arbejde end for 20-30 år siden. Højintensivt arbejde betyder, at spillerne har passeret en fart på 15 kilometer i timen eller spurter helt oppe på deres maksimale grænse.

Dette højintensive arbejde kommer der endnu mere af i fremtiden, og kravene til grundkonditionen vil også intensiveres yderligere. For klubberne vil ikke kun have spillere, der kan præstere flere højintensive løb, de vil også have spillerne til at løbe mere i kamp. For eksempel har den tyske klub Borussia Dortmund eksperimenteret med at presse deres spillere til at være endnu mere aktive. Lige før vinterpausen i denne sæson betød det, at holdet passerede en svimlende grænse. Det formåede i flere kampe at runde 180 kilometer løbet tilsammen i én kamp, hvilket ender med et gennemsnit på over 16 kilometer per mand. Det er selvfølgelig ikke det samme som at sige, at Borussia Dortmund-spillerne bloddoper sig, men det fortæller noget om de stigende krav i moderne fodbold. Krav der altså ikke handler om talent, teknik og taktik, men ren og skær fysisk formåen. Et argument for at bloddopingen også hører til i fodboldsporten.

»Når man ser spillere falde sammen i de sidste 15 minutter af en kamp, så er det jo lige præcis fordi, konditionen ikke slår til. Men øger man blodets evne til at flytte ilt rundt i kroppen gennem en kunstig koncentration af celler, så får man mere ilt ud i musklerne, og de arbejder mere effektivt, fordi de har mere energi til rådighed. Det giver så en fordel for fodboldspillere, fordi kondition forbedres,« siger professor ved Aalborg Universitet Lars Arendt-Nielsen.

Effekten af blodoping er altså ikke uvæsentlig, og det kan betyde en forbedring på op til 10 procent.

»Det er vanskeligt præcist at sige, hvor meget det betyder, fordi der er andre parametre, der spiller ind i det her. Men hvis man alt andet lige kigger på en fodboldspiller, der bloddoper sig, så vil hans ydeevne blive 10 procent bedre, og i forhold til de højintensive løb vil evnen blive forbedret med fem procent,« siger Lars Nybo.

Omgang med ulovlige præparater er langt fra nyt i fodboldsporten, men det er mere i form af enkeltstående tilfælde, når eksempelvis profiler som hollænderne Jaap Stam og Edgar Davids er røget i fælden. Det nye er, at bloddoping muligvis har været så systematiseret som sagerne med Barcelona, Luis García del Moral, Real Sociedad og Eufemiano Fuentes kunne antyde. Det er da også langsomt ved at gå op for det internationale fodboldforbund, FIFA, at alt ikke er som det skal være i deres sport. Derfor vil FIFA frem mod VM i Brasilien 2014 kræve, at alle spillere er udstyret med et biologisk pas, ligesom forbundet vil fortsætte med uannoncerede blodtest i træningslejre og ved kampe.

»Akkurat som i cykelsporten så er der konditionelle gevinster for en fodboldspiller ved at bloddope sig. Nu begynder sagerne langsomt at dukke op, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det findes derude,« siger Lars Arendt-Nielsen, som dog ikke decideret har forsket i den del.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu