Folkekær skuespiller fik hjertestop

10. maj 2012 10:48 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Folkekær skuespiller fik hjertestop
Billede mangler

Den 84-årige skuespiller Henning Moritzen har kæmpet sig tilbage til livet efter et hjertestop.
For nogle uger siden fik han hjertestop under en operation på Rigshospitalet og blev lagt i respirator, men nu kan han igen trække vejret selv.
Det skriver BT.
Der opstod komplikationer, da den folkekære skuespiller fik foretaget en bypass-operation i benet. Pludselig holdt han op med at trække vejret.
Men efter intensiv behandling på Rigshospitalet i København er der nu sket så stor fremgang, at han er ude af respiratoren og igen selv trækker vejret.
– Min far er jo en gammel mand, men heldigvis kan jeg sige, at der er fremgang at spore, og at vi håber, han kommer sig, siger sønnen Michael Moritzen til BT.
Henning Moritzen er kendt fra en lang række teaterroller og har blandt andet været med i den danske dogmefilm Festen fra 1998, hvor han spillede faderen, som havde misbrugt sin søn.
Kilde: bt.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu