Folkekirkens udgifter er taget på himmelflugt

28. januar 2013 02:02 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Folkekirkens udgifter er taget på himmelflugt
Kirke

Foto: Colourbox.

Mens stadig flere melder sig ud af folkekirken, er udgifterne til at drive landets kirker steget markant siden år 2000. Det er især den løbende drift og lønudgifter til korsangere, organister, gravere og andre funktionærer, der sender omkostningerne på himmelflugt.

 

Mens stadig flere melder sig ud af folkekirken, er udgifterne til at drive landets kirker steget markant siden år 2000. Det er især den løbende drift og lønudgifter til korsangere, organister, gravere og andre funktionærer, der sender omkostningerne på himmelflugt, skriver Berlingske.

Det bekymrer biskop i Haderslev Stift, Niels Henrik Arendt.

– Det er en økonomisk dødsspiral, for hvis man fortsat lader kirkeskatten stige for at finansiere de stigende udgifter, sætter vi måske gang i en udmeldelsesbølge. På et tidspunkt kommer det til at ramme kirkekasserne i nakken, siger han.

Nye tal fra Ministeriet for Kirke og Ligestilling viser, at den samlede lønudgift til kirkefunktionærer er steget med 24 procent fra 2000 til 2010, når tallet renses for inflation efter forbrugerprisindekset. Bruges Finansministeriets lønindeks som målestok, er stigningen på 16 procent. Kirkeministeriet opgør ikke antallet af ansatte og kan ikke svare på, om stigningen skyldes voksende lønudgifter eller flere ansættelser.

Det er år for år blevet dyrere at være medlem af folkekirken, der i dag inddriver kirkeskat for over 600 millioner kroner mere end ved årtusindeskiftet. Den udvikling kan ikke fortsætte meget længere, vurderer Peter Christensen, der er tidligere amtstiftsmand og afdelingschef i Rigsrevisionen samt nuværende formand for Selskab for Kirkeret

– Der er behov for nytænkning af folkekirkens organisation og varetagelse af opgaver. Der mangler mekanismer i både struktur og økonomi, der kan sikre, at der i langt større omfang tages skyldige økonomiske hensyn ved udførelsen af opgaverne, siger Peter Christensen.

Det er landets 1.780 menighedsråd, der tager beslutninger om kirkens økonomi. De er organiseret i Landsforeningen af Menighedsråd, og her medgiver formanden, Inge Lise Pedersen, at det i længden »ikke er holdbart, at lønudgifterne fortsætter med at stige.«

Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) er bekymret og skriver i en mail til Berlingske.

– Der er for mig ingen tvivl om, at folkekirken de kommende år står foran en stor udfordring for på længere sigt at få bedre sammenhæng i økonomien.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu