Fond færdig efter Spar Lolland-krak

26. januar 2013 11:47 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Fond færdig efter Spar Lolland-krak
Billede mangler

Sparekassen Lollands kollaps trækker efter alt at dømme også fonden bag banken med sig ned.

 

Før finanskrisen blæste hen over landet havde fonden en formue på mere end to milliarder kroner, men nu hvor regnskabet skal gøres op, så ligger der efter alt at dømme kun gældsbeviser tilbage på kistebunden. Fondens aktiver var aktier i Sparekassen Lolland samt lån, man havde givet banken. Begge dele er med bankkollapset elimineret.

“Fondens aktiver er aktier, og det ansvarlige lån, man har givet til Spar Lolland. Begge dele er tabt. Derudover er det begrænset, hvad jeg ved,” siger fondens formand Gert Meyer Madsen ifølge Finanswatch og tilføjer:

“Men jeg tror umiddelbart ikke, at fonden kan overleve det her.”

Fonden skulle angiveligt have lånt 37,5 millioner kroner af Sparekassen Lolland. Og selvom lånene løb ud sidste år, så fik fonden lovning på en forlængelse. Det er ensbetydende med, at fonden nu skylder beløbet til Jyske Bank, skriver Finanswatch.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu