Forældre strides med kommuner om friskoler

5. februar 2013 14:17 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Forældre strides med kommuner om friskoler
Billede mangler

Det er en grundlovssikret ret at etablere en friskole, men det er ikke altid hensigtsmæssigt set med kommunale briller.

 

Det er baggrunden for en årelang strid i Nyborg Kommune, hvor en gruppe forældre har forsøgt at komme igennem med et ønske om en friskole efter lukning af fem folkeskoler.

– Vi har forsøgt at komme igennem med tre forskellige placeringer over for kommunen, og hver gang er det strandet på, at kommunen ikke vil ændre lokalplanen, der gør det muligt at drive skole de pågældende steder, fortæller Mikkel Christoffersen.

Han er kasserer i en friskoleforening og samtidig også formand for en borgerliste, der er oprettet i kølvandet på den mur af modstand, som forældrekredsen føler, de har oplevet hos kommunen.

– Vi finder det grundlovsstridigt, at kommunen fastholder sin modstand, og derfor har vi nu indgivet klage over kommunen til både Statsforvaltningen om Ombudsmanden, fortæller Mikkel Christoffersen.

Formand for skole- og dagtilbudsudvalget i Nyborg, Thomas Laursen (SF), bekræfter, at der har været nogle »planmæssige forhindringer«, der indtil videre ikke har gjort det muligt at realisere friskoleinitiativet.

Han understreger, at forældrene er i deres gode ret til at søge at etablere en friskole. Også selv om det set med kommunale briller ikke altid er den mest hensigtsmæssige løsning.

– Vi går ikke ind og forhindrer en friskole, men vi går heller ikke ind aktivt og hjælper med at lave friskoler. Det kan jo betyde, at næste gang, vi må lukke en kommunal folkeskole, så kan folk med god ret spørge: Jamen, hvorfor hjalp du med at oprette en friskole, når en folkeskole skal lukke, forklarer Thomas Laursen.

Når en elev forsvinder over i en friskole, forsvinder der ressourcer fra kommunen. Det gør det sværere at planlægge og udnytte de eksisterende folkeskoler bedst muligt, mener Thomas Laursen.

Han mener også, at friskolernes vækst på sigt kan true sammenhængskraften i samfundet.

– Vi risikerer en segmentering af vores samfund. Hele ideen med folkeskolen er jo, at vi mødes fra alle sociale lag. Hvis vi gerne vil løfte den sociale arv, så er det supervigtig, at vi ikke udtynder folkeskolen, siger han.

Formand for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal, giver dog ikke meget for argumenterne.

– Der er lavet flere undersøgelser, der siger, at der stort set ikke er nogen forskel i den sociale baggrund hos de forældre, der vælger enten folkeskole eller friskole, så det holder ikke at sige, at det er en helt anden type elever på friskolerne, siger Lilliendal, der også afviser, at kommunerne taber penge på friskolerne.

– Du kan opstille regnestykker, der viser, at kommuner både taber og tjener penge på friskoler. Vores overbevisning er – og det var jo netop meningen med reglerne – at det er udgiftsneutralt for kommunerne, siger Ebbe Lilliendal.

Han fortæller, at friskoleforeningen hvert år modtager omkring 30-40 henvendelser fra forældregrupper, der føler, at de – ligesom i Nyborg – løber panden mod muren i forsøget på at oprette friskoler.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu