Forbud mod løse diodecykellygter på vej

8. februar 2012 23:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Forbud mod løse diodecykellygter på vej
Billede mangler

De er ikke meget større end en knap og nemme lige at komme i lommen, så man ikke glemmer at få lygter på sin cykel.
Men de små diodecykellygter, som spændes fast med en elastik på cykelstyret, giver ikke altid nok lys, og de sidder alt for løst på cyklen.
Det mener Trafikstyrelsen i nye skærpede krav til cykellygter, som træder i kraft den 1. november 2012.
“Det har været problemet med blandt andet de her såkaldte knaplygter, at de fastgøres med en elastik, og under kørslen kan de bevæge sig. Mange gange kommer de derfor til at hænge og dingle fra cykelstyret og kommer til at lyse ned i asfalten med det resultat, at andre trafikanter ikke kan se dem,” fortæller kommunikationschef i Trafikstyrelsen, Thorbjørn Ancker, til Newspaq.
Derfor er kravet fra november, at for- og baglygte skal monteres, så den lyser henholdsvis lige fremad og lige bagud.
“Samtidig stilles der også nye krav til, at en lygte skal kunne ses på 300 meters afstand,” forklarer Thorbjørn Ancker videre, og understreger, at det handler om at højne trafiksikkerheden.
Trafikstyrelsen har i forbindelse med de nye skærpede krav på forhånd indhentede viden fra forskellige eksperter og færdselsikkerhedsfolk.
Desuden stilles der også per 1. november af krav til procenterne om, at der på pakningerne skal stå, hvor længe batteriet i lygten holder, og at lygter skal kunne lyse i mindst fem timer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu