Forklædt mand dræber 14 til Batman-premiere

20. juli 2012 14:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Forklædt mand dræber 14 til Batman-premiere
Billede mangler

En maskeret, bevæbnet mand har skudt og dræbt mindst 14 mennesker og såret omkring 50 andre, da han åbnede ild i en fyldt biograf i Colorado, hvor der var premiere på Batman-filmen “The Dark Knight Rises,” oplyser den lokale politichef Dan Qates.
Han siger, at en mistænkt er anholdt efter de kaotiske scener, som skete ved midnat lokal tid i Denver-forstaden Aurora.
Lokale medier siger, at 10 blev dræbt inde i biografen, mens fire blev dræbt senere.
Gerningsmanden var iført en skudsikker vest og medbragte flere våben.
Ifølge lokale radiorapporter bar den bevæbnede mand en gasmaske, da han åbnede ild.
Bombespecialister blev sendt til biografen, hvor der også var rapporter om en eksplosion. Der var også rapporter om, at to personer deltog i skyderiet.
Øjenvidner siger, at en kvinde gik ud af biografen med en baby, som var såret af skud.
Der er usædvanligt stærk interesse for den anmelderroste film, som er den sidste del af instruktøren Christopher Nolans Batman-trilogi.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu