Forklædt terrorist dræber to Nato-soldater

1. marts 2012 12:01 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Forklædt terrorist dræber to Nato-soldater
Billede mangler

Endnu en blodig episode, hvor en terrorist har klædt sig ud, koster nu Nato-soldater livet.
To Nato-soldater er blevet dræbt af skud i det sydlige Afghanistan. Det er ifølge AP en terrorist, der har klædt sig ud som afghansk soldat, der åbnede ild.
Den forklædte soldat var angiveligt sammen med en afghaner, der var i civilt tøj.
Det har nu på få uger kostet seks Nato-soldater livet, at forklædte terrorister har rettet deres våben mod dem.
Den 25. februar blev to højtstående Nato-soldater dræbt i det afghanske inderigsministerium. Det var en mand i afghansk militærtøj, der skød.
Efterfølgende lykkedes det skudmanden at flygte ind i en folkemængde af vrede afghanere, der demonstrerede over amerikanske soldaters afbrænding af koranen.
Kilde: AP

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu