Forlig er på plads for kommunalt ansatte

16. februar 2013 14:56 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Forlig er på plads for kommunalt ansatte
Billede mangler

Kommunernes Landsforening (KL) og de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab KTO er lørdag eftermiddag blevet enige om et overenskomstforlig.

 

Forliget giver ifølge KL lønstigninger på 2,22 procent over de næste to år for de 500.000 kommunalt ansatte.

Desuden videreføres tryghedspuljen, som giver mulighed for opkvalificering og efteruddannelse af de ansatte, der på grund af kommunale besparelser får besked på at se sig om efter et nyt job.

Og endelig betyder aftalen ifølge TV 2 News, at de kommunalt ansatte får mulighed for at gå på delpension kombineret med nedsat arbejdstid.

Organisationerne har rejst kravet som følge af forringelsen af efterlønsordningen.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu