Forpremiere på Citroën DS5 på ”biler for alle”

10. oktober 2011 22:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Forpremiere på Citroën DS5 på ”biler for alle”
Billede mangler

Den store biludstilling i Herning – “Biler for alle” – er åben for publikum de to sidste weekender i oktober.
Citroën udstiller et bredt udsnit af sit store modelprogram, og en særlig central placering på standen får den nye DS5, der først introduceres herhjemme til næste forår.
DS5 tiltrak mange besøgende på biludstillingen i Frankfurt i september. Den kommer til salg i Frankrig inden årets udgang og på de første eksportmarkeder i starten af 2012. Det er endnu for tidligt at sige noget om det danske modelprogram med udstyr og priser.
Det er model nummer tre i den særlige DS-produktlinje, som Citroën har udviklet som supplement til sit generelle modelprogram. De to bogstaver DS er meget centrale i Citroëns historie og gav navn til en bil, som var revolutionerende for sin tid. To bogstaver som står for kreativitet, kompromisløshed og mod til at gå nye veje. Symbol for innovation og talent, for design og teknologi.
DS står for en ny måde at tænke fremtidens biler på og henvender sig til bilkøbere, der søger en moderne tilgang til Premium biler.
DS5 lever til fulde op til Citroëns slogan ”Créative Technologie” med et markant design, raffineret indretning og en ganske særlig køreoplevelse for både fører og passagerer. Ligesom DS3 og DS4 kan DS5 køres både dynamisk og afslappet. Afstemningen af undervognen giver en fornemmelse af at have et hjul på hver finger, og førerpladsens indretning er inspireret af cockpittet i et fly.
Den er 4,52 meter lang, 1,85 meter bred og 1,51 meter høj. I og med at den er forholdsvis kompakt, er den også mere væver og giver mere respons. Samtidig har den et behersket forbrug af brændstof og udledning af CO2. Det kompakte ydre er dog ikke gået ud over rummeligheden. Der er plads til fem personer og bekvem adgang til kabinen via de fire sidedøre, og det regulære bagagerum er på 465 liter VDA.
Ud over DS5 udstiller Citroën bl.a. den nye C4, DS4, DS3 og DS3 Racing samt elbilen Citroën C-Zero.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu