Forskere jubler over modersmålsforsøg

25. januar 2013 16:00 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Forskere jubler over modersmålsforsøg
Billede mangler

Det er al ære værd, at regeringen vil bruge millioner på at undersøge, om tosprogede elever bliver dygtigere, hvis de bruger modersmålet i skolen, mener Skolerådets formand og to forskere.

 

Sådan lyder det samstemmende fra Skolerådets formand og to forskere, som Berlingske Nyhedsbureau har talt med.

– Det er en god idé at arbejde med at kvalificere modersmålsundervisningen i skolerne, og det er godt, at undersøgelsen er så bred, da man på den måde kan få mange skoletyper med. Min eneste anke er, at man også burde have inddraget nogle ældre klasser, siger Anne Holmen, professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet.

Forsøgsprogrammet, der er rettet mod 400 elever i 1. klasse og 3.500 elever i 4. klasse på over 200 skoler, omfatter blandt andet dansk som andetsprog i matematiktimer, almen sprogforståelse på henholdsvis dansk, tyrkisk og arabisk, samt ekstra dansktimer og modersmålsundervisning i arabisk og tyrkisk. De forskellige indsatser fordeles på skolerne, så eksempelvis én skole fokuserer på almen sprogforståelse i og på tyrkisk for tyrkisktalende elever.

Niels Egelund, leder af Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet, glæder sig over, at man for første gang sætter sig for at afprøve modersmålsundervisningen i skolerne i »et videnskabeligt og kontrolleret forsøg.«

– Alt for meget af det, der er blevet sat i gang tidligere, har hvilet på holdninger og fordomme, så det er godt, at det baserer sig på forsøg, så man kan konkret sige, hvad der virker, siger Niels Egelund, der siden 2006 har været medlem af formandskabet for Skolerådet.

Det storstilede forsøgsprogram skal afklare, om eleverne bliver dygtigere til skolens fag, og hvilken form for sproglig støtte der bedst hæver deres faglige niveau. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) understreger over for Berlingske, at Danmark har en stor udfordring, fordi børn med anden etnisk baggrund klarer sig markant dårligere i den danske folkeskole.

– Men vi mangler systematisk viden om, hvordan de bliver sprogligt og fagligt dygtigere. Vi skal væk fra at synes og tro. Med forsøgsprogrammet får vi rent faktisk at vide, om det virker eller ej, siger ministeren, der ikke vil genoplive den lovpligtige modersmålsundervisning, som VK-regeringen fik afskaffet i sit første skoleforlig i 2002.

Ifølge Skolerådets formand, Jørgen Søndergaard, er der stor forskel på formålet mellem den modersmålsundervisning, der tidligere fandt sted på de danske skoler, og den modersmålsundervisning, der efter sommerferien gøres obligatorisk på mere end 200 skoler.

– Formålet med den gamle modersmålsundervisning var i virkeligheden, at man skulle lære sit modersmål, mens formålet med det nye forsøg er, at man skal blive bedre i stand til at få noget ud af skolegangen, som jo helt overvejende foregår på dansk. Det er en vigtig pointe, understreger Jørgen Søndergaard.

Regeringens inspiration til initiativet kommer fra gode erfaringer fra folkeskoler, der har forsøgt sig med forskellige former for sprogstøtte.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu