Forskere tager æren for andres arbejde

15. februar 2013 17:16 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Forskere tager æren for andres arbejde
Billede mangler

Mange forskere står som medforfattere på videnskabelige artikler, selv om deres bidrag til forskningen bag har været minimal eller ikke-eksisterende, skriver Weekendavisen.

 

Publikationer kan både sikre prestige og forskningsmidler, men jagten på at kunne sætte sit navn på en artikel udgør et problem, mener forfatter Claes Lautrup, som sidste år udgav bogen »Inden for murene – uden for rammerne« om forholdene i den danske forskningsverden.

»Der er i høj grad et problem, som grundlæggende bunder i en øget konkurrence og øget krav som finansiering fra eksterne kilder. Det svarer til, at en murer først kan begynde at bygge sit hus, når han af en højere instans får tildelt mursten i konkurrence med andre murere. Huset han så bygger, gør han sandsynligvis mindre kompetent, da han hele tiden skal bygge nye huse for at være i spil til næste pengeuddeling.«

»Overført til forskningen betyder det, at vi som samfund risikerer at få en ringere forskning, der oven i købet kan vise sig at være uredelig, da det hele tiden gælder om at fremvise de bedste resultater,« forklarer han i en mail.

Internationale undersøgelser viser, at der på 30 år er sket en betydeligt stigning i antallet af forfattere på forskningsartikler.

I Danmark var 62 procent af de videnskabelige artikler i 2009-2010 begået i samarbejde mellem flere forskere fra forskellige universiteter, skriver Weekendavisen. Men det er afgørende, at forskerne værner om troværdigheden, mener Claes Lautrup.

»Forskere lever ligesom politikere, journalister og brugtvognsforhandlere af troværdighed. Hvis man ikke kan stole på den forskning, der bliver bedrevet på de skattebetalte universiteter, så er vi som samfund på vej ud på en glidebane, der kan få alvorlige konsekvenser,« siger han.

Han peger på, at problemet blandt andet bunder i måden, som forskningsmidler bliver bevilget på.

»Der er sket en usund udvikling, hvor antallet af publikationer i mange tilfælde i sig selv er en adgangsbillet til de hypervigtige fondspenge. Dem som sidder og bedømmer fondsansøgninger fra forskere er oven i købet ofte totalt uvidende om emnet, mens de ikke har tid til at fordybe sig i ansøgerens emne. Det betyder, at de i stedet tyr til den nemme løsning og kigger på, hvor mange publikationer den pågældende har lavet,« forklarer han.

Forskningsverdenen har sit eget bud på, hvordan man kan komme problemet til livs. De såkaldte Vancouver-retningslinjer opstiller således tre regler for videnskabelige artikler.

Forskeren skal bidrage substantielt til forskningen og manuskriptet, og så skal man læse og kunne stå inde for den samlede videnskabelige artikel, fremgår det af Weekendavisen.

Claes Lautrup mener dog også, at der er brug for at sætte kvaliteten af forskningen til debat, så fagligheden kommer mere i fokus.

»Man kunne også forøge basisbevillingerne således, at forskerne blev mindre afhængige af eksterne finansieringskilder, hvor konkurrencen ofte overskygger den saglige forskning,« siger han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu