Forskere: Valgfag i folkeskolen redder ikke erhvervsuddannelserne

18. marts 2013 22:37 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Forskere: Valgfag i folkeskolen redder ikke erhvervsuddannelserne
Billede mangler

Et forslag fra Kommunernes Landsforening (KL) om at indføre såkaldte faglinjer eller flere praktiske valgfag de sidste år i folkeskolen vil øge den sociale slagside og forstærke de stereotype uddannelsesmønstre, der allerede eksisterer i de unges uddannelsesvalg. Så skarpt lyder advarslen fra forskerne bag den hidtil største analyse af erhvervsuddannelsernes problemer med tårnhøjt frafald og svag rekruttering, skriver Ugebrevet Mandag Morgen.

 

I stedet peger det nye forskningsprojekt på, at erhvervsskolernes frafald på omkring 33 procent hænger sammen med, at de unge ikke er modne til at træffe et endegyldigt erhvervsvalg i 16-17 års alderen, hvor de er færdige med folkeskolen.

Derfor er det vigtigt, at de uafklarede elever får tid og hjælp til en afklaring, før de endeligt vælger, om resten af arbejdslivet skal leves som tømrer, elektriker eller for eksempel blikkenslager, lyder det i konklusionerne for ”Frafald og fastholdelse i det danske erhvervsuddannelsessystem,” der samler fire års studier fra forskere på universiteterne i Roskilde, Aarhus og Aalborg.

KL’s forslag, der blev præsenteret i flere medier i går, lægger op til, at folkeskolens elever allerede fra 7. klasse inddeles på praktiske og teoretiske valgfag, der lægger sig op ad de fag, de senere får på ungdomsuddannelserne. Som formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl siger til Politiken: ”Det ville være godt med linjer eller valgfag i udskolingen, som er tonet fagligt ind på begyndelsen af en ungdomsuddannelse.”

Men et af problemerne er ifølge forskerne, at folkeskolens elever ikke har forudsætninger for at vide, hvad de ofte meget specialiserede erhvervsuddannelser indebærer, og at de ikke har nogen personlige erfaringer med fagene. Og den indsigt får de ikke gennem valgfag, siger en af uddannelsesforskerne bag projektet, Christian Helms Jørgensen, der er lektor på RUC.

”Man ved, at alle den slags valg også bliver forældrenes valg, og det bliver derfor et valg, der i høj grad kommer til at afspejle de unges sociale baggrund. Det vil øge den sociale selektion, hvis man laver en sådan opdeling,” siger han til Mandag Morgen.

Det nikker erhvervsskolerne genkendende til. Men problemerne kan imødegås, hvis eleverne gradvist modnes i folkeskolen og derefter i et grundforløb på ungdomsuddannelserne, siger direktør i EUC Sjælland Astrid Dahl.

”De unge er ikke parate til at træffe endegyldige valg for, hvilken uddannelse de vil have. Der er brug for at anerkende, at sådan er dagens unge. De vil afsøge nogle muligheder, og de skal modnes til at finde ud af, hvilken uddannelse de vil have,” siger Astrid Dahl.

Hun foreslår, at grundforløbet på erhvervsskolerne udvides fra et halvt til to år, så de unge får tid til at orientere sig og tage det rette valg. Samtidig vil et længere grundforløb være med til at skabe et egentligt ungdomsmiljø på skolerne, som kan konkurrere med gymnasiernes.

”Som det er nu, skal de vide, hvilken uddannelse de vil have fra første dag. Og det kan de ikke,” siger hun.

I dag sidder erhvervsskolerne derfor som taberne, når afgangselever fra folkeskolen skal vælge ungdomsuddannelse. Stadigt flere unge vælger gymnasierne, mens erhvervsskolerne oplever en drastisk nedgang i tilgangen af nye elever. Det gælder især inden for byggeri og anlæg samt jern- og metalindustriens uddannelser.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu