Forslag kan redde SF fra rædsels-møde

2. april 2012 21:44 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Forslag kan redde SF fra rædsels-møde
Billede mangler

Efter konstant uro i SF viser et nyt forslag måske vejen til ro på bagsmækken.
Begge kandidater til posten som næstformand vil ikke afvise at dele posten i to, så begge bliver næstformænd, skriver TV 2.
“Ja, det kan jeg ikke umiddelbart se noget problem i,” siger Meta Fuglsang (SF), den ene af kandidaterne, til TV 2.
Det betyder, at hun må dele æren med den anden kandidat Mattias Tesfaye (SF), og om det sker, vil Fuglsang lade være op til SF’s øverste organ, landsledelsen.
“Landsledelsen beslutter, hvem der skal være næstformand, og hvad de skal lave. Og jeg er åben over for de løsningsforslag, som landsledelsen kommer med,” siger Meta Fuglsang til TV 2.
Midt i april skal den 22 store landsledelse vælges på SF’s landsmøde. Dagen efter landsmødet vælger ledelsen så, hvem der skal være næstformand. Eller formænd, fordi Tesfaye heller ikke vil udelukke at dele posten.
“Jeg mener, at der har været rigelig offentlig diskussion om emner, der hører hjemme i SF’s nye landsledelse. Jeg har dog ingen principielle indvendinger mod løsninger, der kan samle partiet,” siger han til TV 2, selvom han tidligere blankt har afvist at dele posten i to.
Annika Smith (SF) fra den nuværende landsledelse ser forslaget som en god ide.
“Hvis de to og landsledelsen kan finde en fornuftig ansvarsfordeling, så vil det være en god løsning,” siger hun til TV 2.
Kilde: TV 2

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu