Forsvarsminister: Hercules-fly er styrtet ned

15. marts 2012 23:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Forsvarsminister: Hercules-fly er styrtet ned
Billede mangler

Alle formodninger om, at et norsk Hercules-fly på vej til Kiruna i Sverige i eftermiddag er styrtet ned, bliver nu bekræftet.
Forsvarsminister Espen Barth Eidi bekræfter, at der er sket en ulykke mellem Evenes og Kiruna, og at man savner fem officerer. Det skriver NTB.
De pårørende er underrettet. Og navnene på de fem officerer er: Ståle Garberg, Truls Ørpen, Bjørn Yngvar Haug, Siw Robertsen og Steinar Utne.
Flyet var af typen C-130J Hercules, et militært transportfly, der i eftermiddag lettede fra Evenes og skulle samle mandskab og material op i lufthavnen i Kiruna som del af øvelsen Cold Response.
Men klokken 14.53 mistede flyvelederne kontakten med flyet, hvorefter både norske og danske helikoptere og fly deltog i eftersøgningen i Sverige.
Det svenske forsvar siger til VG Nett, at flyet enten er styrtet eller har været tvunget til at nødlande.
“Det er usandsynligt, at noget andet skulle være sket,” siger pressetalsmand Niklas Englund til VG Nett.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu