Forsvundne danskere efterlod tandbørster

5. januar 2012 10:03 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Forsvundne danskere efterlod tandbørster
Billede mangler

Meget tyder på, at de to forsvundne danske kvinder på ferieøen Madeira, havde planer om at vende tilbage på deres hotel samme dag.
Kvinderne på 73 og 77 år er begge rutinerede vandrere, og de er ikke set siden, de med vandrestave og rygsække tog ud på tur 1. januar.
“Det er ikke ualmindeligt, at man som vandrer er væk et par dage, men allerede første dag har hotellet en formodning, fordi tandbørsterne var der,” siger Ulla Stæt Andersen fra kvindernes rejseselskab, Århus Charter, til Newspaq.
Da kvinderne ikke kommer hjem dagen efter, slår rejseselskabet derfor alarm 2. januar.
“Allerede dér har vi en dårlig mavefornemmelse. Og nu viser det sig så, at det er fjerde døgn, de ikke har været hjemme, så vi er mere og mere urolige. Vi kan ikke forstå, hvad der er sket,” siger Ulla Stæt Andersen.
Det første, rejseselskabet gør, er, at skaffe de to kvinders mobilnumre, men der er intet svar på disse.
Da det lokale politiet går ind i sagen og ransager en boks med kvinderens private ejendele, finder man den ene af de to mobiler.
“Den anden, håber vi så, er med dem, men vi får intet svar, når vi ringer til den. Det lyder som, at den er løbet tør for strøm, og det gør os selvfølgelig endnu mere urolige,” forklarer rejsedirektøren.
De to forsvundne kvinder er nu efterlyst i tv og radio på Madeira, på Facebook og via turistbureauet på stedet.
“Vi håber, at de overnatter et sted, men alle hoteller og hospitaler er underrettet,” lyder det fra Ulla Stæt Andersen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu