Forsvundne Madeleine er måske dukket op igen

18. april 2012 15:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Forsvundne Madeleine er måske dukket op igen
Billede mangler

For fem år siden forsvandt den blot tre-årige engelske pige Madeleine McCann fra sine forældre under en ferie i Portugal.
Historien gik verden rundt, men en intens og langvarig efterforskning endte uden resultater.
Nu er der imidlertid måske et nyt spor i sagen, da det spanske politi i ferieområdet ved solkysten i Sydspanien efter sigende har fået et troværdigt tip af deres kollegaer i Portugal, skriver The Mirror.
En pige med “stærk fysisk lighed” med Madeleine er nemlig blevet set i byen Nerja, og efterforksningen er blevet genåbnet.
Ifølge Madeleines forældre, som i lang tid selv var under mistanke for at have slået pigen ihjel, men siden er blevet renset, finder optimisme i de nye oplysninger, fortæller deres advokat, Rogerio Alves.
“Der er noget, som har skabt nok interesse hos det portugisiske og britiske politi, som berettiger denne nye gennemgang efter nye beviser. Det mest sandsynlige er, at denne information har sat dem på sporet af noget,” siger Rogerio Alves til The Mirror.
Forældrene har aldrig opgivet at finde deres datter.
Kilde: The Mirror

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu