Frank Hvam på Facebook: Brønderslev-datter fik 150.000 kr – fodboldtossen skal betale 1,8 mio

12. januar 2012 12:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Frank Hvam på Facebook: Brønderslev-datter fik 150.000 kr – fodboldtossen skal betale 1,8 mio
Billede mangler

Komikeren Frank Hvam har sat en eksplosion i gang på facebook med hans sammenligning mellem fodboldtossen og voldtægtsoffer.
 
”Den ældste Brønderslev-datter blev tortureret, voldtaget og lejet ud som prostitueret af sine forældre i årevis. Erstatning 150.000 kr. Fodboldtosse løber ind på fodboldbane og slår ud efter dommer uden at ramme. Erstatning 1,8 millioner. Jamen det kan da ikke være anderledes.”
 
Sådan skriver komikeren Frank Hvam i dag på sin facebook-profil. Og det har sat gang i facebook.
 
Over 17.000 har trykket ”like” ud for kommentaren, der er blevet delt mere end 4000 gange siden han tirsdag skrev sin kommentar på sin væg.
 
Og det strømmer ind med kommentarer:
 
”Brønderslev-sagen er en straffe-sag, fodboldtosse-sagen er en erstatnings-sag”, skriver Jørgen Svendsen.
 
”Sporten er blevet vigtigere end selve menneske” skriver Christian lund.
 
”Jeg føler mig ramt på min retsfølelse. Hallo politikere! Det er vist kun jer der kan ændre på det? Tænk at en ung kvinde ikke skal kompenseres bedre for de rædsler hun har været udsat for! Det er bare oldnordisk altså.. Tsk tsk.. På dét punkt er vi omtrent 7 år foran Saudiarabisk lovgivning” skriver Mette Bonde Kramer.
 
Hvad mener du? Skriv din kommentar herunder artiklen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu