Frankrig har vundet første runde i Mali

30. januar 2013 13:37 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Frankrig har vundet første runde i Mali
Billede mangler

MALI: Hvad der for et par uger startede med franske flys bombardement af en konvoj med fremrykkende islamister, sluttede onsdag morgen med franske styrkers indtagelse af den sidste oprørsby Kidal, 1.500 kilometer fra Malis hovedstad Bamako.

 

Ifølge Reuters patruljerer franske soldater nu i gaderne, mens franske helikoptere svirrer over byen, som har været et af oprørsbevægelsen Ansar Dines stærkeste tilholdssteder.

Kidal var den sidste større by, som de franske styrker manglede, efter de i dagene forinden havde indtaget den legendariske ørkenby Timbuktu og byen Gao sammen med maliske soldater.

Her satte oprørerne ild til et bibliotek med uvurderlige islamiske skrifter fra det 13. århundrede, inden de flygtede. De seneste rapporter går på, at hovedparten af skrifterne er uskadte. Eksperter anslår at måske 2.000 skrifter er ødelagt, mens andre 300.000 ikke er kommet noget til.

Indtagelsen af Kidal skete uden affyring skud, fordi den dominerende oprørsstyrke fra Ansar Dine var flygtet ud i ørkenen og efter oplysningerne gemmer sig i bjergene uden for byen.

Tilbage er blevet to oprørsfraktioner. Den ene, IMA, siger den afviser ekstremisme og terrorisme, mens den anden, MNLA, domineres af de lokale tuareger, der ønsker større selvstyre for regionen, men som ikke vil kæmpe med Ansar Dine og afviser forbindelserne til al-Qaeda.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu