Frans Nielsen flirter med NHL-slutspillet

17. april 2013 09:29 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Frans Nielsen flirter med NHL-slutspillet
Billede mangler

Trods mere end seks år i NHL, har Frans Nielsen aldrig plantet skøjterne i det forjættede land, slutspillet. Men nu peger pilen endelig mod sæsonens afgørende kampe for den mest rutinerede af NHLs danskere. 

 

Natten til onsdag vandt Frans Nielsen og hans klub, New York Islanders, 5-2 i grundspillets sidste kamp på hjemlig is.

Nielsen assisterede en enkelt gang i sejren over Florida Panthers, hvor holdkammeraten Michael Grabner var den store profil.

Islanders mangler nu fem kampe i den regulære sæson – alle spilles på udebane langt fra New York. Inden de fem udekampe indtager Frans Nielsens klub syvendepladsen i den ene af NHLs to konferencer, Eastern Conference. Islanders har en buffer på tre point ned til canadiske Winnipeg Jets, der netop nu sidder på niendepladsen – et trin væk fra konferencens otte slutspilspladser. 

New York Islanders har ikke just haft tradition for at nå slutspillet om Stanley Cup-trofæet de seneste år. Sidst klubben spillede med i de afgørende kampe var i 2007. 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu