Frans Nielsen matchvinder på straffeslag

4. marts 2013 08:50 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Frans Nielsen matchvinder på straffeslag
Billede mangler

Frans Nielsen understregede sit unikke talent på straffeslag og blev matchvinder i shootout for New York Islanders i 3-2 sejren natten til mandag dansk tid over Ottawa Senators med Peter Regin.

I kampen i Nassau Coliseum fik Frans Nielsen godt 19 minutter på isen, mens Peter Regin spillede knap et kvarter for Senators.

Jannik Hansen spillede igen en stor kamp for Vancouver Canucks med et mål og en assist, men Calgary Flames vandt det canadiske opgør 4-2.

Det var anden kamp i træk, Jannik Hansen lavede to point, og han er i 20 kampe i denne sæson noteret for imponerende fem mål og seks assists.

Topholdet i Eastern Conference, Montreal Canadiens, med Lars Eller slog Boston Bruins med 4-3, og Dallas Stars besejrede St. Louis Blues 4-1. Stars må fortsat undvære Philip Larsen, som har fået en mindre hjernerystelse.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu