Frans Nielsen stopper Islanders-krise

15. februar 2013 09:22 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Frans Nielsen stopper Islanders-krise
Billede mangler

Efter fem nederlag på stribe har Frans Nielsen og New York Islanders endelig fået noget at juble over. Natten til fredag dansk tid vandt Islanders således over lokalrivalerne fra New York Rangers med 4-3 efter straffeslag i NHL-ligaen.

Danske Frans Nielsen spillede en ganske afgørende rolle, da han scorede på det første af de to Islanders-straffeslag, der senere gav holdet begge point. John Tavares scorede på det andet, mens Marian Gaborik og Rick Nash begge brændte for hjemmeholdet.

Det er slet ikke usædvanligt, at Nielsen viser sig som en mand, man kan stole på. I NHL har Frans Nielsen indtil nu udnyttet scoret på 24 forsøg af 39, det bringer ham op på en scoringsprocent på 61,5, hvilket er næstbedst blandt alle aktive spillere i ligaen med mere end 10 forsøg.

En anden dansker i NHL Mikkel Bødker tabte sammen med Phoenix Coyotes 0-3 i nattens kamp mod Nashville Predators, mens Lars Eller og Montreal Canadiens besejrede Florida Panthers med 1-0.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu